Pressemeddelelse
- 11. mar.
- 1 min læsning
Hjertehusene ApS har i dag modtaget Ankestyrelsens afgørelse på vores klage over SocialtilsynMidts beslutning om at inddrage Hjertehusenes godkendelse. Ankestyrelsen hjemviser sagen til ny behandling.
I afgørelsen skriver Ankestyrelsen blandt andet:
"Ankestyrelsen vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at socialtilsynet kunne træffe afgørelse om ophør af Hjertehusene ApS’ godkendelse. Vi vurderer i den forbindelse, at det ikke fremgår klart af sagens oplysninger, om socialtilsynet har foretaget en vurdering af tilbuddets kvalitet på baggrund af aktuelle forhold.”
Hjertehusene har siden sagens begyndelse samarbejdet med relevante myndigheder og arbejdet for at imødekomme Socialtilsynets kritikpunkter. Vi ser frem til et dialogbaseret samarbejde med SocialtilsynMidt, som skal træffe ny afgørelse om Hjertehusenes godkendelse som socialt tilbud.
Vores fokus er fortsat på at sikre stabile og trygge rammer for børn, unge og medarbejdere i Hjertehusene.
Kommentarer