top of page

Bakkebo

Botilbud for unge i aldersgruppen fra 16 år.

IMG_0444.jpg

Om Bakkebo 

På Bakkebo drømmer vi om et fællesskab med stærke traditioner, der tilgodeser de individuelle behov. Vi har gode store fællesområder, udeområder, værksted og bålsted, men alle skal kun deltage i det omfang, de kan rumme eller har lyst til.

Vores professionelle personale er her for at hjælpe og guide samt holde struktur på en hverdag. Vi inddrager de unge efter deres egne interesser og lyster, og hjælper dem med at finde ud af, hvor den energi de har skal bruges. Måske det er bedre at bruge dagens energi på bål i haven end på at støvsuge? De unge skal have hjælp til at finde deres plads, have støtte til livet samt det at være et ungt menneske i egen lejlighed. 

Vi bruger vores lokalområde meget, eksempelvis både softball-banen, kirken, shoppingmulighederne og busforbindelserne. ​​​​​

Bakkebos rammer

Hyggetid

På Bakkebo har vi plads til 5 unge mennesker, der hver har egen lejlighed. I lejligheden er køkken alrum, værelse og badeværelse og vi støtter de unge i at holde en dagsstruktur og daglige gøremål i de individuelle lejligheder. 

Derudover har huset 2 store fællesområder - et køkkenalrum samt en stue. Vi har dejlige rolige udeområder i haven med bålplads samt en smukkeste solopgang. Slutteligt har vi et værksted, som vi bruger til at dyrke de unges interesser for eksempelvis grafitti-maling, maskiner og værktøj. 

Dagligdagen

De unge mennesker på Bakkebo skal have støtte til at finde deres plads her i livet. Derfor har vi stort fokus på at dyrke deres individuelle interesser og selvbestemmelse.

En af vores unge har eksempelvis stor interesse for genbrug, og derfor tager vi ofte bussen ud for at besøge genbrugsbutikker. En anden har stor interesse for haven, og derfor går vi ture til den lokale brugs for at købe salt til asfalten.

Vores dagligdag her på Bakkebo bliver derfor nøje planlagt af vores professionelle personale for at hjælpe og guide de unge i at holde en struktur, baseret på interesser, hvad deres energi rækker til, samt hvordan man er et ungt menneske, der bor i egen lejlighed.

Havearbejde

Interesser

Strand

Energi 

Stille

ung i livet

Forældre og pårørende

Vi vægter samarbejde med dem, der kender den unge allerbedst meget højt. Vi er lydhør over for forældrenes perspektiv og inddrager forældrene i alt vedrørende deres unge. Vi gør os umage i altid at have en god kommunikation og fælles mål omkring den unge.

Vi forsøger på bedste vis at understøtte alle de forskellige arenaer som den unge beskæftiger sig i, og samarbejder tæt sammen med arbejde og hjemmet.

På Sofus.dk vil der løbende blive informeret om den unges dag, hvor humør og aktiviteter m.m. beskrivers. Ad hoc kommunikation vil også kunne foregå gennem personlige samtaler og telefonopkald. 

 

Den unge er tilknyttet en fast kontaktperson, som vil forestå det formelle samarbejde med forældre/pårørende, værge, skole/beskæftigelse, og myndigheder i samarbejde med ledelsen.

Mød ledelsen

Kontakt Bakkebo

Adresse

Kontakt

Følg med 

Øksendrupvej 18B, 5871 Frørup

  • Facebook
  • LinkedIn

Direkte telefon: 41 26 00 18

  • Facebook
  • LinkedIn
bottom of page