top of page

Kursus i Magt og omsorg v./ Niels Braüner

  • christinelinaaholm
  • 2. jun.
  • 1 min læsning

- til Børne- og ungehjem samt Botilbud for voksne


Fredag d. 23. Maj havde personale på tværs af afdelingerne i Hjertehusene fornøjelsen af Niels Braüner, som afholdte et både fagligt stærkt og praktisk anvendeligt kursus i konflikthåndtering og magtanvendelse.


Niels er uddannet socialpædagog og har over 20 års erfaring fra det socialpædagogiske felt - både som socialpædagog, leder og konsulent. Med afsæt i egne erfaringer har han udviklet det kursus, han selv savnede i praksis: Et kursus, der på en letforståelig og konkret måde formidler lovgrundlaget for magtanvendelse og samtidig demonstrerer enkle fysiske teknikker til guidning og skånsom mangtanvendelse.


Dagen bød på både faglig fordybelse og praksisnær træning. Personalet arbejdede hands-on med teknikker til fysisk guidning, skånsom magtanvendelse og frigørelse - alt sammen i trygge rammer. Vi blev også klogere på lovgivningen bag indsatsen, herunder de tre centrale principper i Voksenansvarsloven, som nu sidder helt fast hos alle deltagere:

  1. Fysisk guidning

  2. Afværgehjælp

  3. Fastholdelse


Niels lagde stor vægt på vigtigheden af refleksion - både over den pædagogiske praksis generelt, men også over egen praksis. Det var en fagligt meningsfuld påmindelse om, hvor central refleksion er for faglig udvikling, etik og kvalitet i arbejdet med sårbare mennesker - noget vi allerede kender betydningen af, men som altid er værd at vende tilbage til og styrke i fællesskab.


Tak til Niels Braüner for en lærerig og meningsfuld dag, der både satte nye tanker i gang og gav konkrete redskaber. Herunder er et par billeder af vores ledere i praksis.





 
 
 

Seneste blogindlæg

Se alle
Påbud ophævet

Fredag d. 15/8 tikkede den bedste nyhed ind fra Socialtilsyn Midt! Nemlig at de har godkendt vores handleplaner og derfor kan ophæve de 3...

 
 
 

Kommentarer


  • Facebook
  • LinkedIn
bottom of page